Vis	År	Nr.	Fag	Forfatter(e)	Titel	Kommentar
	2022	1	mat	Anders Wolfsberg	Rumfanget under en omdrejningsparaboloide	Som en tværgående supplering til emnerne funktioner af to variable og integralregning kan eleverne anvende omdrejningslegemer til at bestemme rumfanget afgrænset af xy–planen og en omdrejningsparaboloide.
	2022	1	mat	Jens Carstensen	Den afledede funktion – en konstruktion	Der findes en noget upåagtet sammenhæng mellem graferne for en differentiabel funktion f(x) og dens afledede f'(x).
	2022	1	mat	Jens Carstensen Alija Muminagi?	En cirkelkonstruktion	Der er givet en cirkel i planen, hvis centrum ikke kendes. Konstruer centret med passer alene.
	2022	1	mat	Jens Carstensen	Et par parabelsætninger	Vi skal anføre et par egenskaber ved den almindelige parabel, der nok ikke er så kendte.
	2022	1	mat	Michael Vernersen	Euklids Elementer – analytisk metode i græsk matematik	I foråret 2021 udkom de første seks ud af de 13 bøger, som udgør Euklids Elementer. De sidste syv bøger ventes at udkomme i 2022.
	2022	2	mat	Anders Wolfsberg	To alternative beviser for rodformlen for andengradspolynomi	Et par alternative bevismetoder, som bygger på lidt andre idéer end de gængse.
	2022	2	mat	Jens Carstensen	Hjertekurver	Det er af og til praktisk at have et par funktioner med smukke grafer på lager. De kan tjene til at øve eleverne i at indtaste lidt mere komplicerede forskrifter i deres matematikprogram. Lidt morskab med numerisk værdi og kvadratrødder er der også tid
	2022	2	mat	Jørgen William Angelo	Andengradspolynomium – med kompleks 1. koordinat og reel 2.	0
	2022	2	mat	Lauritz Carlsen	Monte Carlo simulering i matematik og fysik	Denne artikel omhandler en numerisk metode kaldet Monte Carlo simulering. Det er en type af simuleringer, der beror på en tilfældighedsgenerator. Der er mange mulige anvendelser af sådanne simuleringer, og her vil blive præsenteret fire eksempler med dir
	2022	2	mat	Peter Harremoës	Pæne polynomier	I denne note vil vi identificere alle 3.–gradspolynomier, som tillader en fuldstændig analyse inden for de rationelle tal.
	2021	1	mat	Flóvin Tór Nygaard Næs Jeanette Marie Axelsen	It's TIME – en introduktion til lektionsstudier på MSG	TIME er en forkortelse for Teachers Inquiry in Math Education og er et 3– årigt EU–støttet projekt, som bygger oven på MERIA.
	2021	1	mat	Flóvin Tór Nygaard Næs	Minus og minus giver plus	I matematik kan man komme ud for, at noget af viden fra folkeskolen skal justeres eller præciseres. Et eksempel på dette er frasen ”Minus og minus giver plus”. som elever tit henviser til, når der skal regnes med negative tal.
	2021	1	mat	Jan Boddum Larsen	Hvor mange brøker kan forkortes?	Ud fra det finder man, at sandsynligheden, for at en brøk kan forkortes, er: F = 0,394 +/– 0,003.
	2021	1	mat	Jeanette Marie Axelsen	Hvor mange æbler ligger i bunken?	Residualer, residualplot og mindste kvadraters metode kan let bare blive til black–box–kommandoer i et CAS–værktøj, og fornemmelsen for hvordan den bedste rette linje lægges ind i et punktplot, og hvad der i det hele taget menes med bedste linje, kan let
	2021	1	mat	Jens Carstensen	Eksponentialfunktionerne – en egenskab	Er det mon velkendt for alle, at enhver eksponentialfunktion f(x) = ax har den egenskab, at tangenten til grafen i punktet P med y–koordinaten e går gennem nulpunktet (0, 0)?
	2021	1	mat	Kasper Bjering Søby Jensen	Om at undervise en blind gymnasieelev i matematik	Det er lidt af en én–gangsoplevelse for en lærer at få lov at undervise en blind. Men dermed også en dyb tallerken der, ofte må opfindes af hver enkelt. Ingen opbygger systematisk erfaring.
	2021	1	mat	Klaus Nielsen	Billedbyggeren – Georg Jacobsen og den konstruktive kunst, e	Riveragruppen kommer ind under huden på de kompositoriske redskaber, der ligger til grund for værkernes konstruktion. I den forbindelse er der udarbejdet undervisningsmateriale om ‘konstrueret kunst’ for matematik.
	2021	2	mat	bestyrelsen for Matematiklærerforeningen -	Matematiklærerforeningens spørgeskemaundersøgelse	Bestyrelsen har ønsket at få uddybet holdningerne til nogle af de ændringer, som udkastet har i forhold til 2017– læreplanen.
	2021	2	mat	Jeanette Marie Axelsen	Matematikkens Dag	Selve dagen er torsdag den 18. november 2021. Hvordan man vil arrangere dagen på egen skole, er op til de enkelte lærere og den enkelte skole.
	2021	2	mat	Jeanette Marie Axelsen	Ringsted Hill	Design en skibakke og beskriv den matematisk.
	2021	2	mat	Jens Carstensen	Periferivinkler – et bevis	De traditionelle beviser for dette benytter ofte en opdeling i tilfælde, hvor cirklens centrum ligger forskelligt i forhold til vinklens ben – lidt omstændeligt. Vi skal her give et noget enklere bevis.
	2021	2	mat	Jens Peter Kristensen	Om differentiation af sinus–funktionen	Fortsættelse af debat fra LMFKblad nr. 3/2020 og nr. 4/2020.
	2021	2	mat	Kim Bertelsen	Nyt fra fagkonsulenten	Det har været endnu et spændende år i dansk gymnasieundervisning!
	2021	2	mat	Lisbet Nielsen	Klima– og scenariemodeller i matematikundervisningen	Modellerne vurderer den samlede effekt af klimapolitiske initiativer, og hvad de betyder for CO2–udledning på tværs af sektorer på kort og mellemlang sigt.
	2021	3	mat	Danni Thorkild Pedersen	Anamorfoser	Siden Bjarne Schmidts artikel her i bladet i 2005, er vi nok mange, der har kørt projekter om reklamebogstaver. I denne artikel beskrives, hvordan forløbet kan udvides med andre typer anamorfoser.
	2021	3	mat	Jeanette Marie Axelsen	Matematiklærerforeningens beretning 2020–2021	0
	2021	3	mat	Jeppe Ammitzbøll	Eksakte kurvelængder	I denne artikel søger vi funktioner, hvis graf har en kurvelængde, der kan udregnes eksakt.
	2021	3	mat	Kasper Bjering Søby Jensen	Analyse af tredjegradspolynomiet	Vi er vant til analysen af andengradspolynomiet, som er fast kernestof på både B– og A–niveau. Tredjegradspolynomiet spiller en langt mere tilbagetrukken rolle. Det er en skam, for analysen indeholder mange gode ræsonnementer.
	2021	4	mat	Jens Carstensen	Ovaler, æggekurver og ellipser	En æggekurve (eller oval) er en lukket kurve i planen af form som tværsnittet af et æg – altså ikke en ellipse.
	2021	4	mat	Søren Høgh	Ventetiden på gevinstserier	Et tilfældigt eksperiment har udfaldet G med sandsynlighed P( G ) = p. Eksperimentet gentages indtil man får n G–er efter hinanden. Hvor mange gange skal man i gennemsnit udføre eksperimentet for at opnå dette?
	2020	1	mat	Allan Lind Jensen	Lineær regression – Residualernes spredning	Denne artikel omhandler residualernes fordeling ved lineær regression.
	2020	1	mat	Jan Agentoft Nielsen	Differentialregning på B–niveau	I lyset af vores udfordringer på B–niveau har jeg som et udviklingsprojekt under Matematiklærerforeningen arbejdet med at finde på en tilgang til differentialregning, der i højere grad er forståelig for især svage elever.
	2020	1	mat	Jeanette Marie Axelsen	En magisk løsningsmodel?	I det følgende vil jeg beskrive kompetenceskabelonen, hvordan den er blevet implementeret og endelig hvilke videre perspektiver den kan have.
	2020	1	mat	Jonas Ørbæk Hansen Frode Peulicke Allan Jensen Solveig Skadhauge	TEMA – Computational thinking i gymnasiefag	TEMA med 5 artikler
	2020	2	mat	Alex Villaro Krüger Jeanette Axelsen	Dansk deltagelse i Romanian Master of Mathematics 2020	For 12. gang blev der i Rumænien afholdt Romanian Master of Mathematics 2020 i perioden 26. februar – 2. marts, hvor gymnasieelever fra 19 lande fordelt over hele verden mødtes og arbejdede med matematik.
	2020	2	mat	Jeanette Marie Axelsen	Matematiklærer: 46 år i feltet	At være sammen med eleverne har helt klart været en drivkraft igennem alle årene. At lære eleverne matematik dvs. at tænke analytisk i en dialog med eleverne har holdt hjulene kørende.
	2020	2	mat	Jens Carstensen	Endnu en gang pi og 22/7	Vi skal se på to simple eksempler på tilnærmede cirkelkvadraturer.
	2020	2	mat	Kaj Ove Roland	Spredningen på tendenslinjens hældning – en ukendt formel?	Her vil jeg gerne reklamere for en formel, der synes at være aldeles ukendt, men som ikke desto mindre er særdeles nyttig, hvis man vil beregne spredningen (usikkerheden) på tendenslinjens hældning.
	2020	2	mat	Kasper Bjering Søby Jensen	Matematisk kompetence – et teoretisk blik	Jeg vil i denne artikel forsøge at trække grundtanken i KOM–rapporten op, herunder få genfortalt nogle af de gode pointer, som med tiden synes at være trådt lidt i baggrunden.
	2020	2	mat	Peter Riber	Bevis vedr. typebestemmelse af stationære punkter	Det kunne være rart med et bevis i emnet Funktioner af 2 variable bl.a. med henblik på mundtlig eksamen.
	2020	3	mat		Matematiklærerforeningens beretning 2019–2020
	2020	3	mat	Anders Wolfsberg	Gradientens geometriske betydning vha. tangentplanen	Her præsenteres en udledning af en velkendt geometrisk fortolkning af gradienten til en funktion af to variable.
	2020	3	mat	Bjørn Grøn	Differentiation af sinus – problematiske beviser for, at sin	Når man på A–niveau skal udforme eksamensspørgsmål inden for emnet Trigonometriske funktioner, er det oplagt at overveje sætningen: sin'(x) = cos(x) og cos'(x) = sin(x).
	2020	3	mat	Bjørn Grøn	Matematisk teori – og den mundtlige prøve ved matematik A	Hvis en elev skal gå til tops ved den mundtlige prøve på A–niveau, kræver det normalt, at der demonstreres indsigt i matematisk ræsonnement og teoribygning.
	2020	3	mat	Cille Hautop Kristensen Thomas Heide–Jørgensen	Estimation af ?	Indholdet i denne artikel er en lettere redigeret udgave af et afsnit i Cilles SRP fra foråret 2020, hvor hun beviste et sjovt resultat om estimation af ?.
	2020	3	mat	Jens Carstensen	Nogle matematiske erindringer	Personlige erindringer.
	2020	3	mat	Klaus Nielsen	Forlystelsesparker	På min hjemmeside fysikogmatematik.wordpress.com om fysik og matematik på siden om forlystelsesparker er der nu parameterfremstillinger af ca. 20 forskellige forlystelser, opgaver om rutsjebaner og opgaver om parameterfremstillinger.
	2020	3	mat	Ole Andersen	Replik til matematisk kompetence	Kommentar til artikel i LMFKbladet 2020_3
	2020	4	mat	Jens Carstensen Alija Muminagi?	Den universelle parabolske konstant	Som bekendt er forholdet mellem længden af en halvcirkelbue og dens radius r konstant, nemlig p, som man kunne kalde den universelle cirkulære konstant
	2020	4	mat	Jens Carstensen	Sangaku – japansk tempelgeometri	Vi skal her med bevis angive en elegant sætning fra en sådan træplade – en såkaldt Sangaku.
	2020	4	mat	Jens Christian Larsen	En udledning af differentiation af sinus og cosinus Med vekt	I det følgende vil jeg skitsere en udledning af differentiation af sinus og cosinus, som er baseret på vektorfunktioner. Det er med vilje, at jeg anvender ordet udledning og ikke bevis, da argumentationen måske har nogle mangler.
	2020	4	mat	Jens Christian Larsen	Geometri eller analyse?	Kommentar til Bjørn Grøns: Differentiation af sinus
	2020	4	mat	Peter Aaquist Nissen Kasper Thorn Ljungdahl	Erfaringer fra et udviklingsprojekt med digitale teknologier	Med denne artikel vil vi gerne dele erfaringer, såvel som udviklet materiale fra et udviklingsprojekt. Målet for projektet var, at eleverne skulle opnå en fortrolighed med digitale teknologier og it, for at fremme deres evne til at tænke disse ind
	2019	1	mat	Jens Carstensen Alija Muminagic	Ellipsen – en egenskab	Den almindelige ellipse har et væld af egenskaber, og vi skal her se på en af dem, der ikke er så kendt.
	2019	1	mat	Jessica Carter	Matematikkens metoder illustreret med eksempler fra ligninge	I denne artikel vil jeg gå lidt dybere ned i beskrivelsen af matematikkens metoder. Hensigten er at illustrere, at matematikkens metode indeholder mere end blot at bevise (eller anvende) resultater.
	2019	1	mat	Leif Thy	Modellering af kortdistanceløb – et supplement	Dette indlæg skal ses i forlængelse af en artikel i LMFKbladet nr.2, maj 2018 af Kasper Bjering Søby Jensen (KBSJ) om modellering af kortdistanceløb. Emnet var blevet brugt i forbindelse med en SRP i matematik og idræt.
	2019	1	mat	Malik Lindholdt	Modellering af slag i Starcraft med differentialligninger	Lanchesters kvadratiske lov kan løses ved hjælp af separation af de variable. Artiklen har været brugt til en temaopgave til et 3.g Mat A hold om modellering og separation af de variable.
	2019	2	mat	Jens Carstensen	Format A4 og irrationalitet af kvadratrod 2	Nogle anvendelser af papirformatet A4 til på forskellige geometriske måder at illustrerer en sammenhængen.
	2019	2	mat	Jens Carstensen	Skaf først fælles tæller	Opgave I en by er 2/3 af mændene gift med 3/5 5 af kvinderne. Hvilken andel af de voksne indbyggere i byen er gift?
	2019	3	mat	Aksel Bertelsen	Ligninger fra Leonardos bibliotek	I anledning af 500–årsdagen for Leonardo da Vincis død i 1519 var der i Firenze i sommeren 2019 en udstilling med titlen Leonardo og hans bøger. Her kunne man bl.a. få indblik i, hvilke matematikbøger Leonardo havde haft.
	2019	3	mat	Jeanette Marie Axelsen	Matematiklærerforeningens beretning 2018–2019	Matematiklærerforeningens beretning 2018–2019
	2019	3	mat	Jens Christian Larsen Kasper Bjering Søby Jensen	Metoder og basal videnskabsteori i matematik	Der er god grund til at stille skarpt på, hvilket indhold vi som matematikfag skal lægge i snakken om i første række metoder og i anden række (basal) videnskabsteori.
	2019	3	mat	Line Kabell Nissen Jeanette Marie Axelsen	Problemer til undervisningen i matematik	Undersøgelsesbaseret matematikundervisning er nu skrevet ind i læreplanerne for 2017. Spørgsmålet er, hvad er undersøgelsesbaseret matematikundervisning, og hvad kan denne tilgang byde på i forhold til elevernes tilegnelse af og oplevelser med faget?
	2019	3	mat	Peter Sørensen	Beregning af mandater til folketing og byråd	Beregning af mandater til folketing og byråd – fx ved et tværfagligt projekt matematik– samfundsfag. Her kan med fordel benyttes mandater.dk, og det er gratis.
	2019	4	mat	Jan Agentoft Nielsen	Illusioner og vektorfunktioner	En af mine yndlingsillusioner er The Ambiguous Cylinder, der ligner en cylinder, hvis man ser den fra den ene side, mens den fra den anden side ligner et kvadratisk rør.
	2019	4	mat	Jens Carstensen Alija Muminagic	En tilnærmet cirkelkvadratur	Traditionelt er cirklens kvadratur problemet med passer og lineal at konstruere et kvadrat, der har samme areal som en given cirkel.
	2019	4	mat	Jens Carstensen	Stamfunktioner til x^n
	2019	4	mat	Jens Carstensen	Terningfordobling	De tre klassiske græske konstruktionsproblemer med passer og lineal er cirklens kvadratur, vinklens tredeling og terningens fordobling.
	2018	1	mat	Brian Krog Christensen	Matematik i overgangen fra grundskole til gymnasium	Ved overgangen fra grundskolen til gymnasiet oplever flere elever vanskeligheder end i andre fag.
	2018	1	mat	Christina Cæsarsen	Matematik på kryds & tværs	Flere elever kommer på gymnasiet med en forestilling om, at matematik er et fag, hvor man er god, hvis man altid kan regne opgaver på fem minutter.
	2018	1	mat	Dorte Krammer	Mix–moduler – en struktur for 1.g–undervisningen	Mix–moduler er lektioner hvor to eller tre 1.g–klasser blandes (mixes)og undervises på tværs af klasserne. Matematiklektionerne for disse klasser er derfor parallellagt i skemaet.
	2018	1	mat	Jens Carstensen	Middelværdisætningen – en bemærkning	I ‘gamle’ dage indgik middelværdisætningen i differentialregningen i gymnasiet i forbindelse med beviser for sammenhængen mellem differentialkvotientens fortegn og funktionens monotoniforhold.
	2018	1	mat	Jens Carstensen	Multiplikation ved hjælp af parabel	Hvis p og q er positive reelle tal, kan man ved hjælp af parablen med ligningen y = x^2 finde produktet af p og q.
	2018	1	mat	Marianne Bie Hans Bolvinkel	Begrebsafklaring og struktur som metode	Sproget hænger sammen med den måde, vi opfatter verden på, og hvis de matematiske begreber står upræcist defineret for eleverne, så bliver deres arbejde med begreberne tilsvarende upræcist.
	2018	1	mat	Mikkel Rønne	Lidt om screeninger og afgangsprøver	Hvad siger afgangsprøverne fra grundskolen egentlig om elevernes faglige niveau i matematik?
	2018	1	mat	Ole Andersen	Bud på retning for fremtidens matematikundervisning	Vi har en folkeskole, der producerer mange elever med ”ondt” i matematikken, og den sidste overenskomst er alle lærere i folkeskolen utilfredse med. Det fremmer ikke en særlig indsats.
	2018	1	mat	Peter Brander	Matematik uden bogstaver	Det er et anerkendt faktum, at hvis matematikundervisningen foregår på et uforståeligt højt niveau, så er det ikke sjovt at være elev.
	2018	1	mat	Susanne Seehausen	Sprog og faglig læsning i matematik	I denne artikel vil der komme nogle konkrete bud på øvelser og aktiviteter, som kan understøtte elevernes faglige læsning og udvikling af deres fagsprog.
	2018	1	mat	Søren Dall	Sproglig begrebsdannelse i matematik ved hjælp af forskellig	Udviklingen af sproglige matematiske begreber har stor betydning for elevernes mulighed for at få succes i matematik i gymnasiet.
	2018	2	mat		NYE REGIONER I MATEMATIKLÆRERFORENINGEN	Regionerne kommer fremover til at følge den omlægning, som i 2008 resulterede i de 5 regioner i Danmark. Dog samler vi region Hovedstaden og region Sjælland under ét.
	2018	2	mat	0	MERIA	Hvordan laves undervisningsmateriale, der på én gang gør matematikundervisning relevant, interessant og anvendelig?
	2018	2	mat	Britta Eyrich Jessen	Hvordan kan matematiklærere udvikle undervisningspraksis?	Hvor stor en forskel gør nye læreplaner egentlig for undervisningen? Ville en kollega kunne se forskel på undervisningen før og efter en reform, ved andet end det faglige indhold?
	2018	2	mat	Jens Carstensen	Cosinusrelationen – et par bemærkninger	Pythagoras sætning er et specialtilfælde af den mere generelle cosinusrelation.
	2018	2	mat	Kasper Bjering Søby Jensen	Modellering af kortdistanceløb	En model af et kortdistanceløb er fagligt interessant på mange måder. Der er tale om et grundlæggende kinematisk problem, der kan beskrives ved accelerations–, hastigheds– og stedfunktioner.
	2018	2	mat	Martin Ghisler	Mysteriet på indlandsisen – En boganmeldelse	Dette indlæg er oprindeligt udkommet i Lolland–Falsters Folketidende onsdag den 17. januar 2018, og er skrevet af dr. phil.Martin Ghisler, forhenværende administrerende direktør for GEUS.
	2018	3	mat	Albert H. Werner Angelo Lucia Jan Philip Solovej Johannes Borregaard Laura Man?inska Mads Peter Steenstrup Robert Jonsson	Gymnasielærerens guide til kvanteuniverset	Artiklen er rettet specielt mod lærere, der underviser i matematik, men vi har forsøgt at skrive artiklen, så den kan læses af alle, der har taget et kursus i lineær algebra.
	2018	3	mat	Heine Strømdahl	Det dobbelttydige trekantstilfælde	Formålet med denne artikel er at formulere en meget simpel grafisk løsningsmetode til det dobbelttydige trekantstilfælde med GeoGebra programmet.
	2018	3	mat	Jeanette Marie Axelsen	Matematiklærerforeningens beretning 2017–2018	Årsberetning
	2018	3	mat	Jens Chr. Larsen	Forskellen på elever med A– eller B–niveau i matematik	Vi kan med stor overbevisning sige, at der er stor forskel på den gennemsnitlige B–niveauelev og den gennemsnitlige A– niveauelev.
	2018	4	mat	Jeanette Marie Axelsen,	Rapport om Gruppedelprøven	Ved generalforsamlingen i 2017 lovede bestyrelsen for Matematiklærerforeningen at følge implementeringen af reformen tæt.
	2018	4	mat	Jens Carstensen	En ’vilkårlig’ trekant	Undervisere i geometri og forfattere af tekster i plangeometri er interesserede i med en vis nonchalance at kunne tegne en ’vilkårlig’ trekant, dvs. en trekant, der tydeligvis hverken er retvinklet, ligebenet eller ligesidet.
	2018	4	mat	Jens Carstensen	Vektorer og eulerlinjen	Trekantens medianer, højder og eulerlinje kan foruden med euklidisk plangeometri behandles med vektorregning. Teorien er ret simpel og kan uden videre bruges som et lille projekt i gymnasiet.
	2018	4	mat	Kristian Danielsen Emilie Gertz	Descartes – broen mellem geometri og algebra	De fleste, selv elever der begynder i 1.g, kender Pythagoras’ sætning: a2 + b2 = c2, men selv om sætningen er kendt, er det ikke sikkert, at vi fortolker den på samme måde.
	2017	1	mat	Alf Riisom	Gyldne snit og komplekse tal	Nu undersøges det, om teorien for det gyldne snit og fibonaccitallene kan generaliseres til de komplekse tal. Det viser sig, at det kan den også.
	2017	1	mat	Emil Aagaard Clausen	Gyldne punkter på enhedscirklen	Baggrunden for mine undersøgelser er en sammenhæng mellem differentialregning, enhedscirklen og Det Gyldne Forhold, jeg ved et tilfælde faldt over.
	2017	1	mat	Jens Carstensen	Andengradsligningen – eksempler	Gamle bøger indeholder eksempler på andengradsligninger, som er interessante på grund af deres historie og noget kuriøse indhold.
	2017	1	mat	Klaus Bruun Pedersen Anders Torp	Begreb om funktioner	I dette kapitel vil vi beskrive en proces, hvorigennem vi har afdækket en række elevers funktionsforståelse, og vi vil give eksempler på interessante tilfælde.
	2017	1	mat	Kristian Danielsen Henrik Kragh Sørensen	Kildecentreret matematikhistorie: Herons formel	Vi har valgt at tage udgangspunkt i Herons eget bevis, som har vist sig, at give mulighed for flere spændende indsigter i matematik.
	2017	2	mat	Claus Thorn Ekstrøm Ernst Hansen Per Bruun Brockhoff	Statistik i gymnasiet	Dette dokument giver vores bud på, hvad man bør lægge vægt på i forbindelse med undervisningen i og brugen af statistik i gymnasiet.
	2017	2	mat	Jens Carstensen Alija Muminagic	Differentiation af sin og cos	En hurtig og (måske lidt for) smart udledning.
	2017	2	mat	Kasper Bjering Søby Jensen	Hemmeligheder og polynomier	Det er en velkendt matematisk disciplin at forsøge at skjule hemmeligheder, og at forsøge at få fat på andres hemmeligheder.
	2017	2	mat	Kristian Danielsen	Vitruv, arkitektur og matematik	Vi får et indblik i det image, som matematik havde (og har) – nemlig et tegn på civilisation og dannelse.
	2017	2	mat	Per Bruun Brockhoff Ernst Hansen Claus Thorn Ekstrøm	Brugen af R^2 i gymnasiet	Det bør tilstræbes, at de forskellige fagmiljøer fortæller den samme historie omkring R^2.
	2017	2	mat	Per Bruun Brockhoff Claus Thorn Ekstrøm Ernst Hansen	Lineær regression	Et ekstra lille notat om den såkaldte R^2–værdi, som kan beregnes i forbindelse med lineær regression.
	2017	2	mat	Rune Højlund	Når digitalisering går op	En optimal udnyttelse af digitale teknologier kræver, at både producenter, undervisere og ledelsen tager deres rolle i implementeringen alvorligt.
	2017	2	mat	Søren Høgh	En generalisering af fibonaccifølgen og Binets formel	I denne artikel vil vi betragte en følge, hvor et vilkårligt led fås som en linearkombination af de to foregående led.
	2017	3	mat	Andreas Obel–Jørgensen Niels Erik Wegge	InterMat	InterMat opstod på Birkerød Gymnasium i 2013 og er blevet til et fast tilbud på en række nordsjællandske gymnasier og nu også i det midtjyske/vestfynske område.
	2017	3	mat	Morten Olesen	Matematiklærerforeningens beretning 2016–2017	Matematiklærerforeningens beretning 2016–2017
	2017	3	mat	Søren Høgh	Firkantens cosinusrelation	En stærk sætning om vilkårlige firkanter og nogle konsekvenser.
	2017	4	mat	Alf Riisom	Gyldne snit og Fibonacci–tal udvidet til større n	I det følgende undersøges, om teorien for Fibonaccitallene og det gyldne snit kan generaliseres til n startværdier.
	2017	4	mat	Emil Aagaard Clausen	Systematikken bag Bernoulli–tal	Bernoulli–tallene er en række tal, der er dybt forbundet med talteori. Tallene dukker blandt andet op i Riemanns zeta–funktion, gamma–funktioner, taylorpolynomier og meget mere.
	2016	1	mat	Mie Johannesen	Hvem vælger at skrive SRP i matematik og historie?	Hvorfor vælger elever fagkombinationen matematik og historie? Er det kun de matematikfagligt svage elever, der vælger fagkombinationen?
	2016	1	mat	Morten Olesen	Debatoplæg	Fra styrelsens side finder vi det vigtigt, at fremtiden kommer til debat. Nu. Vi har allerede fået mange holdninger præsenteret i matematikudredningen, men det er jo ikke sikkert, at alle holdninger er kommet frem eller har fået fokus nok.
	2016	2	mat	Henrik Bang Claus Larsen	CMU på vej mod år 3 – Hvad har vi lært, hvor vil vi hen?	Baggrunden er et ønske om at bidrage til efteruddannelse af matematiklærere i gymnasiet og medvirke til at kvalitetssikre brugen af CAS i undervisningen.
	2016	2	mat	Jan Agentoft Nielsen	Diskret analyse	I denne artikel vil jeg give en kort introduktion til en del af matematikken, som kun de færreste har mødt i løbet af deres matematikstudium, men som viser sig at være yderst interessant og nyttig i visse sammenhænge.
	2016	2	mat	Jan B. Sørensen	Test for GOF og test for uafhængighed er basalt set absurde	Hermed opfordres til, at man tænker sig godt om, hvis man har en stor stikprøve.
	2016	2	mat	Jens Carstensen Alija Muminagic	Fup, fejl og fadæser	Når man er nået et stykke ind i matematikken, kan man skærpe opmærksomheden om, hvordan visse af reglerne fungerer, ved bevidst at overtræde dem.
	2016	2	mat	Niels Juul Munch	Indkomstuligheder og ginikoefficienter	Beskrivende statistik har i gymnasiet en naturlig berøringsflade til samfundsfag. I det samarbejde forventes matematikfaget at hjælpe eleverne med at behandle datasæt.
	2016	3	mat	Jens Carstensen	Andengradsligningen – geometrisk løsning	Geometrisk løsning til andengradsligning.
	2016	4	mat	Alf Riisom	Gyldne snit og Fibonaccital	Om talfølger
	2016	4	mat	Allan Lind Jensen	Mindre fora end matrixgruppernes	Denne artikel giver skemaer for arbejdet i de tilfælde, hvor det er ideelt at arbejde i mindre fora i klasser op til og med 28 elever.
	2016	4	mat	Jan B. Sørensen	Undervisningen i chi^2–test	Jeg mener, at det rigtige sted at starte er simulering ved håndkraft. Det følgende er således tænkt som de første lektioner i emnet.
	2016	4	mat	Jeanette Axelsen Kristian Danielsen Henrik Kragh Sørensen	Kildecentreret matematikhistorie: Reportage fra et forløb og	Charmerende Bath blev en kilde til inspiration for nye forløb i matematikhistorie på en engelsk–dansk konference den 22. – 24. august
	2016	4	mat	Jens Carstensen	Medianerne - en generalisation	Sætningen er en generalisation af sætningen om medianernes delingsforhold, fordi den udtaler sig om delingsforholdene med udgangspunkt i et vilkårligt punkt på medianen.
	2016	4	mat	Michael Schwartzbach,	LAV MINE LEKTIER?	Visse typer af matematikopgaver i gymnasieskolen kan løses automatisk. Hvor langt man kan gå og hvilke pædagogiske konsekvenser det har, diskuteres i dette indlæg.
	2016	4	mat	Morten Olesen	Matematiklærerforeningens beretning 2015–2016
	2016	6	mat	Hans Jeppesen	Succes med matematik	Der er en meget væsentlig gevinst ved min metode. Eleverne lærer nogle vigtige matematiske tankegange.
	2016	6	mat	Jens Carstensen	Polynomiers rødder – Lills metode	Vi skal her se på en lidt spøjs metode til en tilnærmelsesvis fastlæggelse af eventuelle rødder i et polynomium.
	2015	1	mat	Allan Tarp	Integral– og differentialregning med 2 spillekort	Hvor styk–tal adderes direkte, adderes per–tal via deres areal.
	2015	1	mat	Allan Tarp	Proportionalitet med 2 spillekort	Produktformlen A = h·b er den mest almindelige formeltype, ofte kaldet proportionalitet, linearitet eller en bro–formel, hvor per–tallet h forbinder de to styk–tal A og b.
	2015	1	mat	Carl Winsløw	Fodgængerversion af lineær regression	Meningen med denne note er at give en matematisk begrundelse for formlerne på basis af elementær bogstavregning.
	2015	1	mat	Ib Axelsen	Antal meldeforløb i bridge	I bridge anvender man et sædvanligt spil kort, og de 52 kort fordeles med 13 til hver af de fire spillere. For en matematiker er det let at bestemme antallet af muligheder for de 13 kort til den enkelte spiller: Men hvor mange mulige meldeforløb er der?
	2015	1	mat	Jens Carstensen	En lidet kendt sætning om parablen	Vi har tidligere her i bladet set på forskellige egenskaber ved den almindelige parabel. Vi skal her vise en sætning, der sikkert er temmelig ukendt.
	2015	1	mat	Jens Carstensen	Logaritmers beregning	Med en smule numerisk snedighed kan vi med to decimaler udregne titalslogaritmen af de første mange naturlige tal. Metoderne illustrerer logaritmeregnereglerne på en måde, som gennemsnitlige gymnasieelever sagtens kan følge.
	2015	1	mat	Jens Juhl Jensen	Miss Marples mystiske mani: Minimal matematik	Krimien The Body in the Library (1942) er et af Agatha Christies kendteste litterære produkter. Bogen er altså fyldt med gåder, men mere end det: Den er i sig selv en sådan.
	2015	2	mat	Allan Tarp	Lille, mellem og store Pythagoras med 3, 4 og 5 spillekort	Der gælder derfor følgende to regler: I en trekant med spidse vinkler ...
	2015	2	mat	Erik Hjorth	Dudeney og herreekviperingshandlerens problem	At dele en ligesidet trekant i fire dele, som lader sig lægge sammen til et kvadrat.
	2015	2	mat	Jan Agentoft Nielsen,	Regression med mindste kvadraters metode	Min pointe i dette indlæg er, at med kendskab til vektorregning bliver udledningen meget mere elegant og naturlig.
	2015	2	mat	Jens Carstensen	Andengradsligningen – et spørgsmål	Hvorfor er der denne uoverensstemmelse mellem de to løsningsmetoder?
	2015	2	mat	Michael Jørgensen	Hvad er kvadratroden af 2?	Hvordan regner man så ud, hvad kvadratroden af 2 er, hvis man kun kender til almindelige brøker?
	2015	2	mat	Nils Fruensgaard	Nye eksamensformer i en digital tidsalder ?	I stedet for alene at satse på en ny eksamensform, der ligner netadgangsforsøgets eksamensform, bør UVM åbne for nye innovative forsøg med andre evalueringsformer i matematikfaget.
	2015	2	mat	Sven Erik Morsing	Mere om lineær regression	Jeg vil gerne tage tråden op fra artiklen af Carl Winsløw, Fodgængerversion af lineær regression i LMFK–bladet, 2015 nr. 1.
	2015	3	mat	Ellen Stengaard Munkholm	Kædebrøker til praktiske beregninger anno 1805	Carl Ferdinand Degen (1766–1826) skrev i anledning af højtideligholdelsen af kongens fødselsdag 1805 ved Odense Katedralskole et lille skrift, ”Om Nytten af den fortløbende Brøk”.
	2015	3	mat	Jens Carstensen	De mindste kvadraters metode	I LMFK–Bladet nr. 1 og 2 er lineær regression behandlet. For læserne virker det måske noget tungt, men matematikken bag fastlæggelsen af den bedste rette linje kræver i virkeligheden intet andet end kendskab til formlen for andengradspolynomiets toppunkt
	2015	3	mat	Mirela Ismaili Redzic	Elevaktivering i forståelsen af matematiksproget	Mit bud er, at en bedre forståelse af matematiksproget er løsningen på vores problemer.
	2015	4	mat	Christian Thybo	Forklaring af forklaringsgraden via variansanalyse	Denne note bygger videre på Carl Winsløvs artikel Fodgængerversion af lineær regression, som stod at læse i LMFK– bladet nr.1/2015.
	2015	4	mat	Jens Carstensen	Den regulære femkant og kvadratet	Vi skal her se, hvordan en regulær femkant kan deles i 6 stykker, der kan lægges sammen til et kvadrat.
	2015	4	mat	Jens Juhl Jensen	Rundt om Fermat	Nærværende artikel er et forsøg på at demonstrere, at Fermat var i stand til at bevise sin påstand.
	2015	4	mat	Jens Peter Kristensen	Lorenzkurve og ginikoefficient	Økonomisk ulighed i befolkninger er et udmærket emne til AT mellem samfundsfag og matematik placeret for eksempel i slutningen af 1g.
	2015	5	mat	0	Matematiklærerforeningens beretning 2014–2015	0
	2015	6	mat	Erik Vestergaard	Bayes’ fantastiske formel	I de senere år har der været fokus på statistik frem for sandsynlighedsregning i stx. Jeg finder det til dels berettiget, at der er kommet mere statistik, idet det giver mening at give eleverne en fornemmelse for farerne ved blindt at tro på statistik.
	2015	6	mat	Jacob Lemming	Lad de Studerende Undervise Sig Selv – SUSS	Metoden har fokus på de studerenes mundtlighed og kan bruges som et værktøj, der lader eleverne træne deres evner i at levere en mundtlig præsentation af pensum.
	2015	6	mat	Jens Carstensen Alija Muminagic	Den naturlige eksponentialfunktion	Vi viser her, at vi kan illustrere en anden egenskab ved e på en interessant måde.
	2015	6	mat	Jens Carstensen	Parabler og primtal	Der findes en overraskende sammenhæng mellem en sædvanlig parabel og primtal, idet parablen ligefrem kan fungere som en primtalssi.
	2015	6	mat	Ole Andersen	Til Grønland med forforståelse og mentale skabeloner	Her i de senere år har jeg forsøgt at udarbejde en læringsteori tilpasset matematik og naturvidenskab, fordi jeg mener, at de traditionelle læringsteorier ikke er repræsentative for de problemer, som vi står med i den danske gymnasieskolen her i 2015.
	2014	1	mat	Jeanette Axelsen	Når matematik går i kage	Nogle gange er det rart med et påskud for at spise kage, men hvorfor ikke putte noget sjovt i kagen? I det følgende kommer der et eksempel på, hvordan der kan gå kage i en matematikaflevering.
	2014	1	mat	Jens Carstensen	Andengradsligningens komplekse rødder	Geometrisk tolkning af andengradsligningens komplekse rødder.
	2014	1	mat	Jes Sixtus Jørgensen Mirela Ismaili Redzic	Tarsia – en mirakuløs opdagelse	Tarsia – et godt og gratis program, der bruges til at lave undervisningsrelevante spil. Den kan ret hurtigt, på nemt anvendelig og brugbar måde lave kort–, pusle– og dominospil.
	2014	1	mat	Louise Pold Kruse Signe Stougaard	Matematikvanskeligheder i gymnasiet	I gymnasiet har vi ikke tidligere beskæftiget os med elever med matematikvanskeligheder, måske fordi disse elever ikke kom i gymnasiet, eller fordi de kunne undgå matematik.
	2014	1	mat	Morten Olesen	Al den sank om CAS	Kommentar til Ole Andersen artikel Om anvendelsen af CAS i gymnasiet, LMFKbladet 2013/6.
	2014	1	mat	Ole Andersen	LMFK–årsmødet og matematik B i flodbilledets tegn	I sidste nummer af LMFK–bladet præsenterede jeg en lille model for, hvorledes man arbejder med matematik med titlen ”værktøjskassen”, men der skal også være sammenhæng imellem disse værktøjer, og hvad det nærmere består i, vil jeg uddybe her.
	2014	1	mat	Poul Rose	En anvendelse af Matthew Stewarts sætning	Formlen for længden af en vinkelhalveringslinie kan udledes af Stewarts sætning.
	2014	2	mat	Allan Tarp	Fra bevis-matematik til definitions–matematik	Med gymnasiereformen i 2005 skete der et skift fra lærebogs–matematik til kompetence–matematik. Alligevel eksisterer lærebøgerne i bedste velgående – måske fordi det aldrig blev helt klart, hvad der menes med kompetencematematik.
	2014	2	mat	Allan Tarp	Opsparingsformlen med ni spillekort	Opsparing er plus&gange–vækst, dvs. en kombination af plusvækst og gangevækst med et månedlig vækst på a kr og r %.
	2014	2	mat	Jens Carstensen	Om arealer ved parabler	Et smukt resultat.
	2014	2	mat	Jens Carstensen	Tangensrelationerne - et pust fra fortiden	I gamle dage, dvs. før indførelsen af lommeregnere midt i 1970’erne, foregik numeriske beregninger som bekendt ved hjælp af logaritmer, også trekantberegninger.
	2014	2	mat	Jens Juhl Jensen	Saxo og Adam af Bremen – matematisk set	Tale er sølv; men tavshed er guld, hævder et gammelt ordsprog. Med en mindre ændring kan denne indsigt omformuleres til: Tale er sølv; men tal er guld.
	2014	3	mat	Jan B. Sørensen	Hypotesetest til skriftlig eksamen på stx	Konkret mener jeg, at vi med fordel kan arbejde hen mod, at opgaverne til skriftlig eksamen ud over selve udregningerne fremmer en større forståelse.
	2014	3	mat	Jens Carstensen Alija Muminagic	En optimeringsopgave, 3	I fortsættelse af artiklen i LMFK–Bladet 4 ser vi på endnu et par optimeringsopgaver, der viser sig at have overraskende resultater.
	2014	3	mat	Kristian Danielsen Henrik Kragh Sørensen	Autentisk og relevant matematikhistorie	Med udgangspunkt i Verhulsts artikel om logistisk vækst fra 1838, giver vi redskaber til at forstå kilden og den sammenhæng, den er skrevet i, og nogle bud på, hvordan man kan bruge den i undervisningen.
	2014	3	mat	Niels Juul Munch Lars Bærentzen	G-Skriverens Historie	Formålet med denne artikel er at introducere G–Skriveren som et SRP–emne i matematik og historie. På den baggrund kan fremstillingen her, med fokus på den krypto–historiske og på den politisk–historiske side af G–Skriveren.
	2014	3	mat	Poul Rose	Notits om Matthew Stewarts sætning	Her ses en alternativ formulering af beviset.
	2014	3	mat	Rasmus Axelsen	Funktioner på spil	Spillet har en del fællestræk med Wordfeud, idet mit forbillede var Scrabble. Det har holdt stand i efterhånden mange år, så jeg vil gerne videregive konceptet her.
	2014	3	mat	Thomas Egense	Matematisk kunst	Med en teknik kaldet ”Fractal Flames” kan man ud fra simple matematiske formler skabe meget komplekse billeder.
	2014	4	mat	Allan Tarp	Andengradsligningen løst med tre spillekort	0
	2014	4	mat	Allan Tarp	Sinus og cosinus differentieret med tre spillekort	0
	2014	4	mat	Jens Carstensen	Cosinusrelationen og den indskrevne cirkel	0
	2014	4	mat	Jens Carstensen	En bemærkning om 30°–60°–90°–trekanten	Vinkelhalveringslinjen AE fra A er dobbelt så lang som vinkelhalveringslinjen CD fra C.
	2014	4	mat	Jens Carstensen	En egenskab ved parablen	Endnu en ikke så kendt egenskab ved parablen.
	2014	4	mat	Niels Juul Munch	G–Skriverens Kryptologi	I denne artikel beskrives G–Skriverens kryptologi og matematik.
	2014	4	mat	Sven Erik Morsing	Opsparing beregnet ved rekursionsformler	En alternativ udledning af annuitetsformlerne.
	2014	4	mat	Torsten Tranum Rømer	FitzHugh–Nagumo modellen	Matematisk omhandler beskrivelsen af disse signaler koblede differentialligninger. Der findes mange modeller, hvoraf de fleste er for komplicerede til gymnasiebrug. En tilgængelig model for en dygtig elev – er den såkaldte FitzHugh–Nagumo model.
	2014	5	mat	Morten Olesen	Matematiklærerforeningens beretning 2013–2014
	2014	6	mat	Allan Tarp	Pi med tre spillekort
	2014	6	mat	Allan Tarp	Produktregler med to–fire spillekort
	2014	6	mat	Helge Leonard Bennedsen	Annuiteter med konstant ydelse og konstant rente	Udledning af annuitetsformel og formel for restgæld
	2014	6	mat	Ib Michelsen	Fremtidens eksamensformer	Nogle forslag
	2014	6	mat	Jens Busck	Vand og Vin	Er der mere eller mindre vin i vandglasset, end der er vand i vinglasset, eller er der lige meget?
	2014	6	mat	Jens Carstensen	En overraskende ligning
	2014	6	mat	Jens Carstensen	Fra prostaparese til logaritmer
	2013	1	mat	Danni T. Pedersen	Kagedeling	En kage skal deles, så alle bliver tilfredse med det stykke de får. Matematisk set er problemet interessant, fordi det ikke er trivielt, når der er tre eller flere om at dele kagen.
	2013	1	mat	Jens Carstensen	En interessant funktion	Det ser ud til, at den specielle funktion er konstant i intervallet [5;10]. Det er problemet at vise, at dette faktisk er tilfældet.
	2013	1	mat	Jens Carstensen	En trekantkonstruktion	Poul Rose efterlyser i LMFK–bladet for september en konstruktion af trekanten, hvis længderne af de tre højder er givet.
	2013	1	mat	Kasper Bjering Søby Jensen	Matematisk Modellering: Et–barnspolitik og befolkningstal	Min grundidé er, at et væsentligt element i oparbejdelse af matematisk kompetence i almendannende matematikundervisning, er at kunne gå til åbne ikke–matematiske problemstillinger med et matematisk undersøgelsesapparat.
	2013	1	mat	Ole Witt-Hansen	Forholdscirklen – et geometrisk bevis	Et bevis er jo et bevis, men jeg mener nu nok, at det geometriske bevis i forhold til det analytisk geometriske scorer på det kunstneriske indtryk.
	2013	2	mat	Alija Muminagi? Jens Carstensen	Om titalslogaritmen og Den retvinklede trekant	Sætning. Hvis r er et rationalt tal, der ikke er en hel potens af 10, er log r irrational.
	2013	2	mat	Allan Tarp	Med CAS kan alle bestå matematik C	Hvad er natur og hvad er vedtægt i matematik C? Eller sagt på en anden måde: Hvordan ser matematik C ud, hvis den opbygges som en naturvidenskab om det naturlige faktum Mange?
	2013	2	mat	arbejdsgruppen vedrørende Georg Mohr–kon	GEORG MOHR KONKURRENCEN 2013	Omtale af årets Georg Mohr konkurrence
	2013	2	mat	Danni T. Pedersen	Matematik og magi	Mange tankelæsertricks og korttricks bygger på simpel matematik. Instruktioner som ”Tænk på et tal, gang med 2, læg 4 til, halvér resultatet, træk det tal fra, du startede med” kan i undervisningen bruges til at træne eleverne i simpel algebra efter at h
	2013	2	mat	Helge Bennedsen	Et lille ”morsomt” trekantsbevis	Den største side i en trekant ligger overfor den største vinkel, den næststørste side ligger overfor den næststørste vinkel, og den mindste side ligger overfor den mindste vinkel.
	2013	2	mat	Henrik Peter Bang	CCM – Center for Computerbaseret Matematik.	Den gymnasiale matematik er blevet forandret meget i de sidste 10 – 15 år. Et væsentligt bidrag til forandringerne har været indførelsen af CAS. Udviklingen har fremkaldt både begejstring og bekymring.
	2013	2	mat	Jens Carstensen	En optimeringsopgave	For at demonstrere en anvendelse af differentialregning benyttes ofte det klassiske problem: Med en given længde trådhegn skal man indhegne et rektangulært jordstykke, så det indeholder det størst mulige areal.
	2013	2	mat	Poul Rose	Bemærkning om Jens Carstensens artikel	Det drejer sig om artiklen i LMFK–bladet, januar 2013 side 15, om det problem at konstruere en trekant, når man kender højderne.
	2013	3	mat	Alija Muminagic Olav Lyndrup	Poissons integral	Et geometrisk argument for den eksakte værdi
	2013	3	mat	Maria Hermannsson Palle Veje Rasmussen Stig Pedersen	Udvikling af digitalt undervisningsmateriale til gymnasiet	Projekt e–læring går ud på at producere 42 e–læringsprodukter, som har karakter af egentlige undervisningsforløb. Hvert forløb skal dække ca. 10 procent af kerneydelsen i det pågældende fag/niveau.
	2013	3	mat	Ole Witt–Hansen	Gevinst på hver 20. række?	I det relativt nye lottospil EuroJackpot reklameres der for spillet med løftet: Gevinst på hver 20. række. Og hvorfor skulle det ikke passe, når de fleste 3.g–elever på mat/fys–grenen var i stand til at kontrollere påstanden for 25 år siden.
	2013	3	mat	Sissee L. N. Jensen	Et anderledes bevis – for Nipunktscirklens eksistens	Artiklen er et eksempel på formidlingsdelen i et srp med LMFK–bladets læsere som modtagergruppe.
	2013	4	mat	Henning Westphael	Forum for Matematikkens Didaktik	Dansk matematikdidaktisk forskning er velanset internationalt og på et højt niveau, men er måske ikke så kendt blandt de udøvende matematiklærere i Danmark.
	2013	4	mat	Jens Carstensen Arif Zolic	En optimeringsopgave, 2	Vi så i LMFK–bladet 2 (marts 2013) på en af de gængse optimeringsopgaver. Vi skal her se på en tilsvarende og fremlægge flere mulige løsningsmetoder. Det er altid intereressant at se en opgave løst ad mange veje.
	2013	5	mat	Morten Olesen	Matematiklærerforeningens beretning 2012–2013
	2013	6	mat	Allan Tarp	En dialog mellem moderne og postmoderne matematik	Ved det netop afholdte inspirationskursus for matematik C fik jeg mulighed for at illustrere områdets problematik med nedenstående dialog mellem to fagopfattelser:
	2013	6	mat	Bodil Bruun	Matematikfaget i en verden af muligheder	Matematikundervisningen i gymnasiet er generelt en succes, der bærer på enkelte problemer, og ikke omvendt et felt med generelle problemer og enkelte sucees´er – det gælder både hf og stx.
	2013	6	mat	Henrik Kragh Sørensen	En dialog mellem matematikkens historie og videnskabsteori	Spænding mellem motivationen i praktisk anvendelighed og filosofisk eksakthed har præget matematikkens udvikling.
	2013	6	mat	Ib Michelsen	Matematiks fremtid i det danske gymnasium	Som en start og et oplæg vil jeg gerne begynde: ikke med løsninger og svar, men med spørgsmål til kolleger, til fagkonsulent og til ministeren.
	2013	6	mat	Jeanette Axelsen	Hvad er matematik og hvor skal faget bevæge sig hen?	”Hvad er matematik?” og ”Hvor skal matematikfaget bevæge sig hen?”. Det kom der rigtig mange gode bud på, og vi bringer en række indlæg i dette nummer af LMFK–bladet, som stiller en række spørgsmål til debat samt artikler, der forholder sig til sagen.
	2013	6	mat	Jens Carstensen Alija Muminagic	Carnots sætning	I en trekant gælder den såkaldte Carnots sætning.
	2013	6	mat	Niels Juul Munch	Huslejeregulering for Matematikere	Huslejen bliver med mellemrum ’reguleret’, man hvordan?
	2013	6	mat	Ole Andersen	Om anvendelsen af CAS i gymnasiet	Anvendelsen af CAS er meget omdiskuteret, og fronterne er trukket skarpt op: For og imod.
	2012	1	mat	Bjørn Grøn	Informationsbrev fra fagkonsulenten i matematik	Skriftlig eksamen s 2011 for matematik på stx og på hf, opgaver med datasæt, værktøjsprogrammer mv.
	2012	1	mat	Jens Carstensen	En binær kalender	Ideen om binære skudår har en vis matematisk tiltrækning og er desuden yderst nøjagtig.
	2012	1	mat	Rasmus Østergaard	Mathematical Battle – en træning i problemløsning og mundtli	For at arbejde med problemløsning og argumentation har jeg forsøgt mig med en leg, ”Mathematical Battle”, der består i, at en klasse i grupper ”battler” mod hinanden i at løse og demonstrere deres løsninger på forskellige opgaver inden for et emne.
	2012	2	mat	Alija Muminagic Jens Carstensen	Ellipsetangenter	Om beliggenheden af skæringspunktet mellem ortogonale ellipsetangenter.
	2012	2	mat	Allan Tarp	Pythagoras som kvadratopdeler	Geometriske og algebraiske beviser for Pythagoras.
	2012	2	mat	Bjarne Schmidt	En ny opgavetype til den skriftlige eksamen i matematik	Der skitseres en ny opgavetype, der kan supplere de hidtidige opgaver til skriftlig eksamen for i højere grad at teste eleverne i nogle af de matematikkompetencer, der anses for relevante.
	2012	2	mat	Helge Bennedsen	Et nyt vektorprodukt	Lidt om tal– og vektorbegreberne inspireret af hjemmesiden talogrum.dk.
	2012	2	mat	Jens Carstensen	Tangentbestemmelse	Et par bemærkninger om bestemmelse af ligningen for tangenten til grafen for et polynomium i et givet punkt på grafen.
	2012	2	mat	Kasper Bjering Søby Jensen	Anvendelse af modellering i matematik - et teoretisk blik	Matematik har som minimum en dual natur. På den ene side er matematik en teoribygning i egen ret (den rene side), på den anden side er matematik et værktøj for en lang række formål inden for andre aspekter af menneskets tilværelse (den anvendte side).
	2012	2	mat	Mirela Ismaili Redzic	Matematikbiennalen i Umeå	Indtryk fra konferencen 26.-27. januar 2012
	2012	3	mat	Alija Muminagi? Jens Carstensen	Ellipsetangenter, 2	Endnu en smuk egenskab ved den almindelige ellipsetangent.
	2012	3	mat	Anders Wamsler	Differentiation af de trigonometriske funktioner	Om at finde balancen mellem de matematiske regler, der skal argumenteres for, og dem, eleverne blot skal præsenteres for som fakta.
	2012	3	mat	Arbejdsgruppen vedrørende Georg Mohr–Kon	MATEMATIK–KONKURRENCER 2012	Om deltagelse i matematikkonkurrencer 2012
	2012	3	mat	Jens Carstensen	Højdernes skæringspunkt	Der er i plangeometrien flere måder at vise sætningen om, at en trekants højder går gennem samme punkt. Vi ser på et par af dem her.
	2012	3	mat	Michael Jørgensen	Bedste cirkel gennem punkter i planen	I denne artikel vil jeg betragte problemet om bestemmelse af bedste cirkel gennem punkter i planen. Baggrunden for dette problem er et studieretningsprojekt (i fysik og matematik), hvor eleven skulle gentage Keplers beregninger af Mars’ bane.
	2012	4	mat	Jan B. Sørensen	opHypotesetest – helt så let er det desværre ikke	Indførelsen af chi2–hypotesetest på stx så umiddelbart meget simpel ud. Men, der er alligevel nogle gråzoner, som man bør være opmærksom på som lærer og måske også som elev.
	2012	4	mat	Jens Carstensen	Mere om højdernes skæringspunkt	Vi så i LMFK–bladet nr. 3 på forskellige beviser for, at en trekants højder går gennem samme punkt. Da der er tale om linjer og linjestykker, der er vinkelret på hinanden, er et bevis med vektorer oplagt.
	2012	4	mat	Kasper Bjering Søby Jensen	Matematisk modellering: Hvor tidligt står Venus op?	Fortsættelse af artikel i LMFK–bladet 2/2012. Formålet med denne artikel er at give et mere omfattende eksempel på udfoldelse af en matematisk modelleringsproces.
	2012	4	mat	Mirela Ismaili Redzic	Inspiration til brug af Facebook i undervisningen	Her vil jeg præsentere de konkrete eksemler, som jeg brugte Facebook på i håb om at inspirere andre, som så forhåbentlig kan bruge deres kræfter til at udvikle andre gode ideer.
	2012	4	mat	Morten Trolle Michael Krøl Jogvan Poulsen	ICME–12 i Korea	Med økonomisk støtte fra LMFK og hhv. Greve og Solrød Gymnasium var vi tre gymnasielærere, der deltog i ICME–12, den internationale konference i matematikundervisning, som bliver afholdt hvert 4. år, denne gang i Seoul.
	2012	5	mat	Olav Lyndrup	Matematiklærerforeningens beretning 2011–2012
	2012	6	mat	Alija Muminagic Jens Carstensen	Apolloniuscirklen	Vi skal her se på et geometrisk sted, som i ’gamle dage’ fandtes i enhver matematikers værktøjskasse, nemlig den såkaldte Apolloniuscirkel eller forholdscirkel. Den var desuden at finde i lærebøgerne for gymnasiet. Nu er den muligvis glemt.
	2012	6	mat	Jørgen Angelo	Parameterfremstilling for de 4 keglesnit i rummet	Denne artikel gennemgår parameterfremstilling af cirkel, ellipse, parabel og hyperbel opstået som keglesnit i det rumlige koordinatsystem.
	2011	1	mat	Allan Tarp	Algebraens rødder:Mønstersøgning eller genforening	Diskussion om kontingens
	2011	1	mat	Allan Tarp	Geometriens rødder: Aktiomer eller jordmålng	Diskussion om kontingens
	2011	1	mat	Flemming Jørgensen	Periodiske funktioner II	Kommentar til artikel i LMFK 6/2010
	2011	1	mat	Jens Carstensen	Andengradspolynomiets koefficienter
	2011	1	mat	Jens Carstensen	Et interessant ligningssystem	To ligninger med to ubekendte af 1. grad
	2011	1	mat	Jens Carstensen Alija Muminagic	Mere om periodiske funktioner
	2011	1	mat	Kenneth H M Nielsen Kasper B S Jensen	En-dimensional model af Spruce Budworm-udbrud	En matematisk model for udbrud af sværmeren Bruce Budworm i Canadiske nåletræer.
	2011	2	mat	Allan Tarp	Brøker, rationale tal eller per-tal	Diskussion om kontingens
	2011	2	mat	Allan Tarp	Integralet, grænseværdi for summer eller opsummering af per-	Diskussion om kontingens
	2011	2	mat	Helge Bennedsen	En sætning om højder
	2011	2	mat	Helge Bennedsen	Herons formel
	2011	2	mat	Helge Bennedsen	Rødder i tredjegradsligningen
	2011	2	mat	Jens Carstensen Alija Muminagic	Et par egenskaber ved parablen
	2011	2	mat	Kenneth H M Nielsen Kasper B S Jensen	Tre-dimensionel model af Bruce Budworm-udbrud	En matematisk model for udbrud af sværmeren Bruce Budworm i Canadiske nåletræer.
	2011	3	mat	Helge Bennedsen	Ellipsen	Udledning af ellipsens ligning vha. vektorregning
	2011	3	mat	Helge Bennedsen	Smart anvendelse af den naturlige logaritme	Udledning af reglen for differentiation af produkt
	2011	3	mat	Jens Carstensen	Et par geometriske steder ved parablen	Et par mindre kendte geometriske steder med tilknytning til parablen.
	2011	3	mat	Ole Witt-Hansen	Chi^2-test i matematikundervisningen	Forklaring på chi^2-test
	2011	3	mat	Ole Witt-Hansen	Matematisk systematik og stringens og Herons formel	Bevis for Herons Formel fra mellemskoletiden.
	2011	4	mat	Arbejdsgruppen vedrørende Georg Mohr-Konkurrencen	MATEMATIK–KONKURRENCER 2011	Georg Mohr–Konkurrencen 2011, Vinderseminar og IMO-udtagelseskonkurrencerne, IMO 2011 i Amsterdam og Georg Mohr–Konkurrencen 2012
	2011	4	mat	Bjørn Felsager	chi i 2.– test i matematikundervisningen – en replik	Kommentar til Ole Witt-Hansens indlæg i forrige nummer
	2011	4	mat	Frans Morville,	chi i 2. for gymnasielærere	En teoretisk begrundelse for chi i 2.–teststørrelsens fordeling i en bestemt ”2x2”–situation og bagefter (uafhængigt heraf) PC–simulationer af forskellige scenarier.
	2011	4	mat	Jens Carstensen	Herons formel - et par bemærkninger	En forenkling af et tilsvarende geometrisk bevis i forrige nummer.
	2011	4	mat	Jens Carstensen	Medianernes skæringspunkt – et lettere bevis?	Det traditionelle bevis for, at en trekants medianer går gennem same punkt er ofte vanskeligt for vore elever at gennemføre. Vi giver derfor to alternative beviser, der ikke afviger meget fra hinanden.
	2011	4	mat	Jens Juhl Jensen	The Case of the Missing Line - Nabokov’s Mathematics in Pale	Discussion about cases where a literary work follows certain mathematical rules regarding above all the amount of poetical entities.
	2011	4	mat	Kirsti Andersen Mikkel Vestergaard Laursen	Ikke alle skæringer er gyldne	En udbredt misforståelse om anvendelser af det gyldne snit før anden halvdel af 1800–tallet
	2011	4	mat	Peter Kjeldsen Kim Askgaard	Erfaringer med Iphone i matematikundervisningen	Erfaringer fra to 1.g klasser (hhv. Borupgaard Gymnasium og Rosborg Gymnasium) med anvendelse af Iphone i matematikundervisningen.
	2011	5	mat	Olav Lyndrup	Matematiklærerforeningens beretning 2010–2011	0
	2011	6	mat	Allan Tarp	Herons formel, trekantens cirkler og Pythagoras på faktorfor	Udledning af Herons formel mv.
	2011	6	mat	Helge Bennedsen	Lineær regression	Vi har en hel masse punkter punkter (x, y) i et koordinatsystem og ønsker at bestemme den linje med ligningen y = ax + b, som ligger tættest på punkterne, og som går under navnet tendenslinjen.
	2011	6	mat	Jens Carstensen Alija Muminagi?	Et par optimeringsopgaver	Vi skal se på et par opgaver inden for optimering, som viser sig på interessant måde at kunne klares uden differentialregning.
	2011	6	mat	Jens Carstensen	Herons formel efter Newton	Vi skal se på, hvordan Newton beviste Herons formel i sin Arithmetica Universalis fra 1707. Beviset hører selvfølgelig langt fra til Newtons væsentligste bidrag til matematikken.
	2011	6	mat	Jens Frederik Broch Mikkel Broe	Populationsdynamik i Zoo – en model til fodring af løver	Zooskoletjenesten har i 2011 besluttet at sætte fokus på matematik og har bl.a. udviklet det nye tværfaglige undervisningstilbud Populationsdynamik, der retter sig mod gymnasiet og hf.
	2011	6	mat	Niels Bandholm	Pythagoras og Pi i Jelling	Små opgaver (til fx at) om værdien af pi i forbindelse med en udgravning i Jelling af spor efter en palisade omkring gravhøjene og kirken.
	2011	6	mat	Søren Høgh	Mediansætninger ved brug af trekantens arealformel	I denne artikel vil jeg vise, hvordan dette kan gøres ved brug af den elementære formel for trekantens areal og i tilgift få flere mediansætninger end blot skæringspunkt og deleforhold.
	2010	1	mat	Jens Carstensen	Andengradspolynomiets koefficienter	Hvordan virker hver af koefficienterne i et andengradspolynomium?
	2010	1	mat	Jens Carstensen	Mere om andengradspolynomiet	Interessante geometriske egenskaber ved rødderne i et andengradspolynomium
	2010	2	mat	Birger Stjernholm Madsen	Et debatoplæg: Om at formidle statistik	Undervises der i forkerte emner og på en forkert måde i statistik i gymnasiet?
	2010	2	mat	Jens Carstensen	Parabeltangent	Find tangentligningen ved simpel algebra uden brug af differentialregning
	2010	2	mat	Thorleif Bundgaard Eskil Simon Kanne Wadsholt Henrik Christensen	Længdebestemmelse for et andengradspolynomium	Hvordan beregner man simpelt længden af et vilkårligt stykke af en parabel?
	2010	3	mat	Alija Muminagic	En interessant formel	Denne formel forbinder konstanterne i, e og pi.
	2010	3	mat	Anton Juhl	Herons formel – beviser med brug af semiomkredsen	Beviser med brug af velkendt geometri.
	2010	3	mat	Bjørn Grøn	Et moderne færdighedsbegreb	Perspektiver på færdighedsbegrebet
	2010	4	mat	Jens Carstensen	Differentiation af kvotient	Er ret simpelt bevis for kvotientreglen, der kun kræver en smule algebra.
	2010	4	mat	Jens Carstensen	Herons formel – et andet bevis	Et kort bevis for Herons formel
	2010	4	mat	Jens Carstensen Alija Muminagi?	Om nogle grænseværdier	Et par grænseværdier for specielle funktioner.
	2010	4	mat	Jørgen Angelo	Fra krum kurve og flade til skarpkantet kurve og flade	Her behandles kurverne x^(2n+1)+y^(2n+1)=1 og fladerne x^(2n+1)+y^(2n+1)+z^(2n+1)=1 for n gående mod uendelig
	2010	4	mat	Kasper Bjering Søby Jensen	Matematik og tværfaglighed – et teoretisk blik	I tider, hvor man som fagperson stadigt oftere udfordres til at bringe sit fag i samspil med verden udenfor – særligt med andre fag – kan det være gavnligt at forsøge at overskue denne opgave lidt ovenfra.
	2010	5	mat	Olav Lyndrup	Matematiklærerforeningens beretning 2009-2010
	2010	6	mat	Karl Nielsen	Konstruktion af polyedre ved hjælp af det gyldne snit	Konstruktion af det gyldne snit og konstruktion af et dodekaeder.
	2009	1	mat	Jens Carstensen	Differentiation uden grænseværdi	Man kan bestemme den afledede af mange elementære funktioner uden brug af grænseværdibegrebet
	2009	1	mat	Ole Witt-Hansen	Geometriske konstruktioner: Ovaler og det gyldne snit	Ovaler og det gyldne snit har fundet anvendelse i arkitektur og udsmykning siden oldtiden. Men hvordan konstruerer man en oval? Og hvordan konstruerer man det gyldne snit?. Anvisninger på, hvordan det klares med passer og lineal, vises i denne artikel
	2009	1	Mat	Poul Rose	Cardanos formel	I denne artikel fortsætt er Poul Rose sin behandling af metoder til løsning af 3.grads ligninger. Artiklen er et supplement til artiklen om kontrolassistenten i LMFK-bladet nr. 6, 2008
	2009	2	mat	Bjørn Grøn	Matematik efter reformen – evaluering og justering	2009 er evalueringens år for gymnasiereformen. Der kommer et væld af rapporter, også en om matematik A, og der afholdes mange konferencer. Alt sammen med sigte på at diskutere justeringer af bekendtgørelse og læreplaner
	2009	2	mat	Bjørn Grøn	Årsager til nogle bemærkelsesværdigt gode resultater	Erfaringer fra de skriftlige prøver sommeren 2008
	2009	2	mat	Mogens Thorborg	Dynamiske ovaler og ellipser	I januarnummeret af LMFK bladet beskrev Ole Witt-Hansen, hvorledes man kan konstruere ovaler med passer og lineal. Her anviser Mogens Thorborg, hvorledes programmet Geometer kan anvendes til samme formål
	2009	3	mat	Kjeld Graudal	Resultater af matematikundervisningen	Selv om eleverne stadig er lige uforbederligt ungdommelige, er der sket en udvikling.
	2009	4	mat	Casper Dahl Rasmussen	Geogebra – del 1	I denne og to følgende artikler præsenteres gratisprogrammet Geogebra, et program, der er udviklet til brug i undervisningen i matematik
	2009	4	mat	Erik Vestergaard	Mandatfordelinger og retfærdighed	Matematik i et AT-forløb og i SRP: Hvilken matematik ligger bag folketingsvalg og valg i det hele taget?
	2009	4	mat	Jens Carstensen	Cosinusrelationen – et anderledes bevis	Et bevis, der er mere geometrisk og anvender mindre symbolmanipulation end det traditionelle
	2009	4	mat	Jens Carstensen	Parablens toppunkt	En metode, der kræver langt færre komplicerede bogstavregninger end de gængse lærebogsmetoder
	2009	4	mat	Jørgen Angelo	Fra cirkel til kvadrat – lige eksponent	Hvordan udvikler kurverne x^n + y^n = 1 og fladerne x^n + y^n + z^n = 1 sig for positive, heltallige n-værdier, når n går mod uendelig? 1. del
	2009	4	mat	Peter Limkilde	Hvordan laver man en let (forståelig) opgave i matematik?	Det er ikke så nemt at vide, hvad der virker svært for eleverne og derfor er det ikke så ligetil at lave en let opgave i matematik
	2009	5	mat	Marianne Kesselhahn	Matematiklærerforeningens beretning 2008-2009
	2009	6	mat	Bjarne Schmidt	Bestemmelse af konstanterne i et andengradspolynomium	Hvordan kan man let ud fra en forelagt parabel bestemme konstanterne i et andengradspolynomium?
	2009	6	mat	Indermohan Singh Walia	Epidemi	Den matematiske teori til beskrivelse af udvikling af en epidemi i en befolkning.
	2009	6	mat	Jens Carstensen	Om eksponentialfunktioner	Hvilken eksponentialfunktion f(x) = a^x (a > 1) har en graf med linjen y = x som tangent?
	2009	6	mat	Jørgen Angelo	Kurve og flade – eksponenten 3	Fortsættelse til artiklen om kurver og flader med lige eksponenter i LMFK-bladet nr. 4, 2009. Denne gang ser vi på eksponenten 3. Både kurven og fladen er åbne.
	2009	6	mat	Kurt Jensen Mette Nørholm Jessen	Studieretningsprojekt i matematik og dansk	SRP i kombination med dansk med udgangspunkt i formidling af matematik til en given målgruppe.
	2008	1	mat	Steen Toft Jørgensen	Skriftlig matematik	“Eksamensbekendtgørelsen lovliggør anvendelse af PC til skriftlig eksamen med brug af matematikprogrammer til besvarelsen. Jeg kan bare ikke se, at ITbrugen afspejler sig i de faktiske stillede eksamensopgaver.”
	2008	3	mat	Erik Vestergaard	Den tyske kodemaskine Enigma og Bletchley Park	Enigma var en elektro-mekanisk kodemaskine, som blev brugt af tysk militær til kryptering og dekryptering af meddelelser. Her berettes om Enigma – også som emne for et studieretningsprojekt
	2008	3	mat	Peter B. Yde	Brøker og banker	Skal jeg satse på aktier i Skjern Bank eller Skælskør bank?
	2008	3	mat	Poul Rose	En multiplikationstabel for ulige tal	Titlen lyder måske ikke som det mest spændende, men når det som her krydres med dels et historisk tilbageblik på computerens barndom dels med en indsigt i, hvordan man kan finde faktorerne i ulige tal, stiller sagen sig anderledes!
	2008	5	mat	Marianne Kesselhahn	Matematiklærerforeningens beretning 2007-2008
	2008	6	mat	Bjørn Grøn	Projekter og temarapporter i matematik	Reglerne og eksempler på temaopgaver
	2008	6	mat	Poul Rose	Kontrolassistenten	En gammel bog giver anledning til reflektioner over løsningsmetoder til 3.gradsligninger
	2008	6	mat	Rasmus Østergaard	Om SRP i historie og matematik	I skoleåret 2007/08 havde 1300 ud af 3400 elever, der havde valgt matematik A som det ene fag, valgt at kombinere det med historie. Artiklen giver råd og eksempler
	2008	6	mat	Tanja Tofteby	Galois teori	Galois var en fransk revolutionær – og matematiker – der før sin død som 21-årig nåede at løse et gammelt matematisk problem vedrørende løsning af n-’tegrads ligninger og i øvrigt bidrog med gruppeteori
	2007	1	mat	Bjørn Grøn	Bedømmelser	Især om "Skriftlige eksamenssæt efter nye skala"
	2007	1	mat	Bjørn Grøn	Om variabelbegrebet, om at prøve sig frem og om stikprøveopg	Det er ofte blevet sagt, at sådanne opgavetyper, hvor der både spørges og skal svares med sprog, er på et taksonomisk højere niveau end “stykkeregning”
	2007	1	mat	Lisbeth Fajstrup	Numb3rs	Der er altså en helt ny mulighed for at komme til at snakke om matematik. Både i undervisningssammenhæng og i mere uformelle fora
	2007	1	mat	Mogens Thorborg	Hvordan synes du selv det går?	Men det er synd for de elever, og dem er der trods alt stadig mange af, der tørster efter noget mere, end reformens rammer giver mulighed for, og jeg misunder bestemt ikke mine unge kolleger, der skal holde gode miner til slet spil i de kommende år
	2007	4	mat	Mogens Thorborg	Omdrejningslegemer og Wikipedia	I Wikipedia kan man finde mange matematiske emner, men behandlingen er ikke altid fejlfri, som det påvises i denne artikel
	2007	4	mat	Poul Rose	Tangensbotanik	Er der en vinkel mellem 89 og 90, hvis tangens har et “pænt” udtryk?
	2007	5	mat	Marianne Kesselhahn	Matematiklærerforeningens beretning 2006-2007
	2007	6	mat	Poul Rose	Geometrisk bevis i 1. kvadrant	Geometrisk bevis for formlen tan(v + d) = tan(d) + 2 · tan(v), hvor d = 1/2 ·(90 - v)
	2006	1	mat	Torben Amtrup	Kuglepyramider	Et forsøg på eksperimentel matematik. Hvor mange kugler er der i en pyramide med 100 lag?
	2006	2	mat	Hans Lütken	Kuglepyramider – eksperiment 2	Kommentar til Torben Amtrups artikel i LMFK-bladet januar 2006
	2006	2	mat	Jens Carstensen	Om summer af trekanttal	Kommentar til Torben Amtrups artikel i LMFK-bladet, januar 2006
	2006	2	mat	Mogens Thorborg	Toplansvinkler i praksis	Vinklen mellem to tagflader på et hus bestemmes ved at indlægge et 3-D koordinatsystem, således at tagrenderne ligger i X-Y-planen, X-aksen er parallel med den lave tagryg, og Y-aksen er parallel med den høje tagryg
	2006	2	mat	Ole Witt-Hansen	Den tornede vej	At bestemme antallet af kugler stablet i en tresidet pyramide har været kendt i flere hundrede år
	2006	2	mat	Peter B. Yde	The South Sea Bubble – fundamental aktieanalyse	Ifølge en anekdote kom Isaac Newton rigtig galt af sted, da han forsøgte sig på børsen. Introduktion til temahæftet "Hvad skal det koste?"
	2006	3	mat	Con Amore Problemgruppen	Tetraedertal og hockeystavsætningen	Bevis for påstand i Ole Witt-Hansens artikel "Den tornede vej" i LMFK-bladet nr. 2 marts 2006
	2006	3	mat	Jens Carstensen	En bemærkning om potenssummer	Bevis for påstand i Ole Witt-Hansens artikel "Den tornede vej" i LMFK-bladet nr. 2 marts 2006
	2006	3	mat	Sven Erik Morsing	Tetraedertal og Pascals trekant	Bevis for påstand i Ole Witt-Hansens artikel "Den tornede vej" i LMFK-bladet nr. 2 marts 2006
	2006	4	mat	Bjørn Grøn	Nyt fra fagkonsulenten i matematik	Bl.a. om boksplot, emneforløb, samarbejde med andre fag og studieretningsprojektet
	2006	5	mat	Marianne Kesselhahn	Matematiklærerforeningens beretning 2005-2006
	2005	1	mat	Helge Bennedsen	Beregne længden af siderne i en trekant	Denne artikel drejer sig om kunsten at beregne længderne af siderne i en trekant, hvor man kun kender medianernes længder
	2005	1	mat	Helge Bennedsen	Kunsten at parre cosinus- og sinusrelationerne	Udled formlen for sinus af summen af to vinkler på en alternativ, men simpel måde!
	2005	1	mat	Inger Holgaard Peter Leineweber Gert Skinner-Larsen	"Matematikken i Rom"	Kupler og ovaler, perspektivtegning mm. Her er gode ideer til matematikindhold på en ekskursion til Rom
	2005	2	mat	Helge Bennedsen	Kunsten at fornøje sig med kvadratiske udtryk	Herons formel udledt ud fra kvadratsætningerne og cosinusrelationen
	2005	2	mat	Svend Jeppesen Jan Becher Sørensen Allan Tarp	Modelmatematik og engelske kompendier	En række observationer viser, at matematik kan drejes i en mere brugervenlig retning, så det bliver tilgængeligt for alle. Vil det for at skaffe god tid til modelleringsopgaver være muligt at benytte kompendier i stedet for lærebøger på C- og B-niveau
	2005	3	mat	Erik Vestergaard	Perspektivtegning på computeren	Forløb med gratisprogrammet "Perspektive Modeler". Læseren kan gratis downloade og bruge programmet under de betingelser, som står på pågældende side og i programmets help menu i øvrigt. Læseren er velkommen til at downloade og bruge forfatterens noter
	2005	3	mat	Helge Bennedsen	Herons formel og Det gyldne snit	Diverse beviser vedrørende de to nævnte emner
	2005	3	mat	Poul Rose	En lokal juleopgave	Tallet pi med 10^53 decimaler kan ikke udskrives, for der er ikke sværte nok!
	2005	3	mat	Randi Petersen	Om opbygning af matematiske begreber	Matematiske begrebers mentale dannelsesproces er et redskab til planlægning af undervisningen og til at kunne analysere, hvor og hvorfor eleverne går i stå, når de har hjælp behov
	2005	4	mat	Bjarne Schmidt	Reklametekst med 3D-effekt	Parameterfremstilling for en ret linje i rummet, ligningen for en plan og skæring mellem linje og plan er jo obligatorisk stof, og andet skal der ikke til
	2005	4	mat	Frans Morville	Sådan fifler de med ÅOP	Finansieringsinstitutter får i realiteten en højere forrentning eller “ÅOP” end den, de reklamerer med.
	2005	4	mat	Jens Juhl Jensen	Cæsars matematik	Kryptografi. Cæsars skrift 'Gallerkrigen' er en værdifuld kilde til indsigt i, hvilket matematisk begrebsapparat Cæsar har rådet over.
	2005	5	mat	Nils Fruensgaard	Matematiklærerforeningens beretning 2004-2005
	2005	6	mat	Allan Tarp	Tre matematik-dræbere	‘Meta-matik’ vender faget på hovedet og præsenterer begreber som eksempler på abstraktioner i stedet for som abstraktioner fra eksempler
	2005	6	mat	Dorthe Nielsen	Matematik i København	Hvordan kan matematik deltage i en ekskursion til København. Et samarbejde med historie og fysik er naturligt
	2004	3	mat	Inge Henningsen	Muligheder og udfordringer	Hvordan indarbejdes kønsligestilling i planlægningen af matematikundervisning i det nye gymnasium?
	2004	4	mat	Gudbrandur Armannsson	Den logistiske ligning på en anden måde	Tre anvisninger på løsning af ligningen suppleret med en 'høkermetode'
	2004	4	mat	Helge Bennedsen	En sjov måde at finde polynomiers tangenter på	Find tangenters ligning ved polynomiers division
	2004	4	mat	Peter B. Yde	En god ret linie II	Om Gauss og mindste kvadraters metoder
	2004	5	mat	Erik Vestergaard	Vej- og rutsjebanegeometri	Ved at vælge en del af en klotoide som overgangskurve fra lige vej til cirkelbue kan man opnå, at man skal dreje rattet med konstant vinkelhastighed for at komme rundt i kurven
	2004	6	mat	Nils Fruensgaard	Matematiklærerforeningens beretning 2003-2004
	2004	7	mat	Helge Bennedsen	Kunsten at beregne vinkler og sider	Hvordan beregner man vinkler og sider i en trekant, hvor man kun kender de tre højders længde?
	2004	7	mat	Marianne Kesselhahn	Samfundsfag og mat - det fremtidige samarbejde	Eksempler på tværfaglige projekter. Matematikfaget vil selvfølgelig ikke nøjes med at være regnemaskine for samfundsfag, og omvendt vil samfundsfag lige så selvfølgeligt ikke nøjes med at være eksempelleverandør til matematikfaget

Opdateret 2010-11-10 af bladredaktøren, se mailadresse i bladet