Indlæg til LMFK-bladet

LMFK-bladet er fælles medlemsblad for Matematiklærerforeningen, Fysiklærerforeningen og Kemilærerforeningen. Medlemmerne af ovennævnte foreninger underviser på de gymnasiale uddannelser og HF-kurser.

Deadlines

Bladet udkommer den 20. i månederne januar, marts, maj, september og november i et oplag på ca. 2800. Endvidere udkommer der et særnummer i forbindelse med foreningernes årsmøder i oktober.

  • Deadline for indlæg er den 25. i måneden før udgivelsen.

  • Deadline for indlæg til særnummeret er den 10. september.

Indlæg sendes til

Knud Erik Sørensen
Grusdalsvej 30, Egebjerg
8700 Horsens
Tlf.: 7565 6356
Mail: kes @ kes.dk

 

Udvalgte artikler offentliggøres også på nettet

Udvalgte artikler er/vil blive tilgængelige på www.artikler.lmfk.dk eller www.lmfk.dk/artikler. Kriteriet ved udvælgelsen er, at artiklerne skal være værd at gemme, fordi de fagligt, pædagogisk eller didaktisk er langtidsholdbare. Reglen er den, at indleverede artikler til LMFK-bladet også automatisk kan offentliggøres på webstedet, medmindre forfatteren klart meddeler, at dette er uønsket.

Formater

Indlæg modtages kun på elektronisk form, fx som en mail med vedhæftet fil, på CD eller diskette. Send venligst medfølgende illustrationer som selvstændige filer, fx i jpg-format i højest mulig opløsning. Teksten kan fremsendes som en fil lavet i Word, Open Office, Inddesign, osv, osv. Den modtagne tekst nyopsættes i et desktop-publishing program, så der er ingen krav til tekstens formatering.