Her er du: > Foreningerne > Matematiklærerforeningen > Nyheder > Nyhedsarkiv
 

28. januar 2015 - To evalueringsrapporter offentliggjort 

Print

Der er netop udkommet to interessante rapporter om matematik.

Den ene er fra Institut for Naturfagenes Didaktik på KU, der belyser overgangen mellem grundskole og gymnasium og de problemer, der er forbundet med dette. Fagene dansk, engelsk og matematik er med. Det kunne være interessant for de kolleger og skoler, der arbejder med at lette overgangen til gymnasiet. Det er der særligt behov for, for som der står i rapporten og de færreste vil blive overrasket over, så er matematik det fag, som eleverne peger på har det allerstørste abstraktionsspring fra grundskolen til gymnasiet. Det vidste vi godt, men læs i rapporten (fra side 65) og bliv klogere på årsagerne.

Den anden rapport er den tilbagevendende evaluering af de skriftlige sommereksamener 2014, hvor eksamensresultaterne præsenteres og forklares. Man kan for eksempel læse om årsagerne til, at der ved sommereksamen på stx A var en forskel på ca. 2 karakterer på de to eksamensdage. Det kan give sved på panden for opgavestillerne, men som rapporten fortæller, ligger der nogle strukturelle årsager til grund for dette. Det er spændende læsning. Links herunder.


Overgangsproblemer mellem grundskole og gymnasium

Evalueringsrapport af de skriftlige eksamener i matematik sommereksamen 2014

 
LMFK-sekretariatetHøffdingsvej 34, 2. sal2500 ValbyTlf.: 35 39 00 64Mail: lmfk@lmfk.dk